| Kvalifikation |
Vurdering (1-3) |
 Web-kommunikation |
*** |
| Kommunikationsplanlægning; tilpasning af websted til målgruppe, kommunikationsteorier og fortælleteknikker, kommunikative virkemidlers betydning for udformning af budskabet |
| Brugervenlighed |
*** |
| Pædagogik og brugervenlighed på Internettet - jeg har bla. læst bøger om dette emne af Jakob Nielsen og Rolf Molich. I hovedopgaven på studiet skrev jeg især om sprog på Internettet og hvordan man bør anvende links. |
| Koncept- og idéudvikling |
*** |
| Metoder til at komme frem med gode idéer, selvom man føler sig på bar bund fra start. |
| Målgrupper |
*** |
Jeg har viden om og forståelse for kommunikation til udvalgte målgrupper, herunder kan jeg analysere og beskrive en målgruppe Det er vigtigt at udvælge en målgruppe for en multimedieproduktion. Hvis man forsøger at lave noget, der kan bruges af alle, ender det ofte med at kunne bruges af ingen. I stedet skal man finde ud af hvem, man primært vil satse på med produktionen og så sørge for, at tilpasse produktionen til denne målgruppe Jeg kan udvælge og identificere målgruppen/målgrupper for en multimedieproduktion; jeg kan foretage brugerundersøgelser og foretage brugervenlighedstests. |
| Test af brugervenlighed |
** |
| Jeg kan udarbejde en såkaldt (i Rolf Molich-termer) tænke-højt-test og skrive en testrapport. For at ens produkt skal blive så brugervenligt som muligt er det vigtigt at lade nogle "almindelige" brugere teste det og bagefter lave de rettelser, som testen viser er nødvendige. |
| Branding og markedsføring |
** |
| I forbindelse med markedsføring har jeg lært om medievalg, kommunikationsplanlægning, kommunikationsudformning, E-commerce/E-services, målgruppeanalyse -segmentering, markedsføring og parameteranvendelse. På multimediedesigneruddannelsen lavede jeg en markedsføringsplan til et af vores projekter. |
| Budskab og design |
** |
| Analysere sammenhængen mellem budskab og design |
| Kvalifikation |
Vurdering (1-3) |
| XHTML (HTML) |
*** |
| HTML bruges til at formattere tekst til web med. Jeg lærte HTML i 1999 ved på egen hånd at læse et par bøger om HTML og ved derefter at prøve mig frem. Jeg har efterhånden lært HTML så godt at kende, at jeg ved, hvordan de forskellige tags behandles af de forskellige browsere. Dermed kan jeg lave websteder, der kan ses af flest mulige brugere.
XHTML er efterfølgeren til HTML. Med XHTML kan man bla. nemmere lave websteder, der kan ses i flere forskellige browser, altså, det er en bedre standard. |
| Strukturere websteder (og lave strukturdiagram) |
*** |
| Et websted skal efter min mening have en overskuelig struktur, så brugerne let kan finde de informationer, de søger på webstedet. En stor del af hovedopgaven på MDU var at strukturere et websted. Dette websted er Skanderborg-Odder Handelsskoles websted og kan ses på www.soh.dk |
| CSS (Cascading Style Sheet) |
*** |
| CSS bruges blandt andet til at bestemme typografien på et websted Jeg har brugt CSS næsten lige så længe som HTML. Jeg har fået et godt overblik over, hvilke elementer i CSS, der virker i hvilke typer browsere og hvordan. |
| PHP |
*** |
| PHP er et Server Side Script sprog. Det giver bl.a. understøttelse for forskellige databaser og kan installeres på så godt som alle platforme. Jeg lærte at programmere dynamiske websider i PHP i år 2001. Jeg har anvendt PHP til validering af formularer, til at tale med databaser med og til at skabe dynamisk indhold på andre måder. Jeg har blandt andet programmeret gæstebøger, billedarkiver, CMSer (Content Management Systemer), et simpelt e-handelssystem og en simpel kalender. Jeg har blandt andet programmeret selve sitet på www.soh.dk, som er et dynamisk websted, hvor næsten alt indhold ligger i en database. |
| JavaScript |
** |
| JavaScript giver mulighed for at tilføje spændende interaktive effekter til hjemmesider, fx. knapper, der skifter udseende, når musen føres henover, verificering af indholdet i formularer, rullende bulletiner på sider og i browserens nederste linie samt ure, der tæller ned. JavaScript begyndte jeg at lære i 2001 på multimediedesigneruddannelsen. Her brugte vi det primært til validering af HTML-formularer. |
| SQL (Structured Query Language) |
** |
| SQL er et sprog, der bruges til databaser - fx. til at udvælge data fra databasen, slette og indsætte data i databasen med SQL begyndte jeg på i 2002 på multimediedesigneruddannelsen. Jeg kan anvende DML (Data Manipulation Language - til at oprette og vedligeholde databasens tabeller) og DQL (Data Query Language - til at udvælge data fra databasen med). Jeg har arbejdet med subselects, joins mv. Jeg har har også arbejdet med simple triggers og stored procedures i Firebird. |
| Begrebsmæssig datamodellering |
** |
| Begrebsmæssig datamodellering vil sige at planlægge, hvordan en relationel database bør hænge sammen - hvilke entiteter, attributter og relationer, der skal være. Disse overvejelser danner grundlag for et E/R-diagram, som man reducerer til de tabeller, der skal bruges i den relationelle database. Du kan se et eksempel på et E/R-diagram, jeg har lavet til min egen musikdatabase. (åbner i nyt vindue) Jeg har arbejdet med dette siden 2002, og fandt det relativt nemt pga. mine administrative evner |
| Praktisk erfaring med databaser |
** |
Jeg har siden starten af 2002 arbejdet med Interbase-databasen og senere arbejdet videre med Firebird-databasen, da denne fortsatte hvor den sidste freeware-version af Interbase slap. Senere i 2002 begyndte jeg at arbejde med MySQL, men jeg foretrækker Interbase/Firebird, da disse databaser understøtter vigtige integritetsregler, kan forstå subselects, triggers og stored procedures. Jeg har også arbejdet lidt med PostgreSQL i forbindelse med en lille filmdatabase til en privatperson. PostgreSQL har de samme fordele som Firebird/Interbase. Erfaring med: - Interbase/Firebird ***
- MySQL**
- PostgreSQL *
|
Luk alle